Efter en i øvrigt flot renovering af Nørrebrogade, hvor der bl.a. er etableret busbane, kunne ejerne af ejendomme langs gadens østside notere sig, at medaljen har en bagside.
Belægningens hældning er nu hovedsageligt mod øst, og da vand typisk løber nedad, vil skybrud og kraftig regn kunne mærkes særlig tydeligt på de ejendomme, der ligger øst for Nørrebrogade.
Arealerne bag portene ved nr. 24 bliver således meget hurtigt oversvømmet, når himlen åbner sig over Vejle. Det giver vand i kældre og andre lavt beliggende rum i områdets bygninger.
Arkitektfirmaet C.F. Møllers bevaringsværdige hus, der ligger lavest, er derfor sikret med en PREFA® Vandbarriere, som kun fjernes kortvarigt, når varer el.lign. skal ind eller ud fra kælderetagen.